Et liv i kulturens tjeneste
70 i dag. Ambassadør Uffe Andreasen har siden afslutningen af sin kandidatgrad i litteratur beskæftiget sig med kunst og kultur. Som underviser, forlagsmand og ambassadør. For det meste uden for landets grænser.
Af Henrik Dannemand ma@berlingske.dk
Overordentlig gesandt og befuldmægtiget minister. Hvor mange har lige haft den titel? Ikke mange, men Uffe Andreasen havde den som Danmarks faste repræsentant ved UNESCO i Paris i de år, hvor han var kultur- og presseråd ved ambassaden i Paris (1988-1998). I dag bliver han 70 år. Det var en oplevelsesrig tid. Ikke nok med at han trak mange danske kunstnere til Frankrig. Han stod også for arrangementer af politisk art, bl.a. et møde mellem den legendariske franske kommissionsformand Jacques Delors og finansminister Mogens Lykketoft, der præsenterede den danske arbejdsmarkedsmodel, i udlandet kaldet flexicurity, for sin franske politikerkollega. »Hire and fire« (ansæt og fyr), lød et af stikordene, og det fik en måbende fransk journalist til at udbryde: »Jeg troede, at den danske finansminister var socialdemokrat«. I sin tid i Paris stod Uffe Andreasen også for det årlige pressemøde ved Regentparrets slot i Caix. Særlig én opgave — også med tilknytning til kongehuset — stod hans hjerte nær: Den danske kunstner Bjørn Nørgårds arbejde med
de 17 fantastiske gobeliner, der fortæller danmarkshistorien, og som i dag hænger på Christiansborg. De blev vævet hos kunsthåndværkere i Paris, og Uffe Andreasen var behjælpelig med at få projektet realiseret. Selv kalder han det et af de mest mindeværdige afsnit i sit liv. »jeg fik et indblik i den enestående væveteknik, jeg blev gode venner med Bjørn Nørgård og fik et indblik i hans kunstneriske overvejelser. Jeg var sammen med ham og medlemmer af kongefamilien til de såkaldte oprulninger af de enkelte gobeliner. Væverne ser ikke hele gobelinen, mens de arbejder. Det gør de først, når den er helt færdig efter et års arbejde. Så bliver den rullet op, og det var bevægende at se noget, der skal hænge 200 år eller mere,« siger Uffe Andreasen, der i sine ti år i Paris havde den glæde at bo i en stor lejlighed på toppen af Danmarkshuset midt på Champs-Elyses med udsigt til Triumfbuen. Uffe Andreasen blev magister i litteraturhistorie fra Københavns Universitet i 1969. Efter jobs på universitetet var han fra 1973 til 1977 lektor på universitetet i Kiel. Efter nogle år som redaktør på Gyldendal blev han i 1986 ansat i Udenrigsministeriet, hvor han har været siden. Første udsendelse var til Paris. Derefter fulgte nogle år hjemme, hvor han var
med til at udvikle informationsarbejdet over for udlandet — i 2007 skrev han bogen »Diplomati og Globalisering«, som er en dansk introduktion til begrebet Public Diplomacy. 2001-2009 var han presse- og kulturråd i Berlin, hvor dagligdagen var delt mellem boligen i Charlottenburg og det fællesnordiske ambassadekompleks tæt ved Tiergarten. I de otte år var han bl.a. ansvarlig for fejringen af H.C. Andersen-året i Tyskland — han fik bl.a. Günter Grass til at illustrere H.C. Andersen. Sammenlagt 20 år i Tyskland og Frankrig. Hvorfor har han valgt at arbejde i udlandet? »Det har givet mig en følelse af frihed i forhold til en indelukket dansk horisont. Og så er det spændende at lære andres livsstil at kende.« Fødselaren er en høflig og hjælpsom mand, men under den udenrigsministerielle overflade gemmer sig en lyst til biler med udiplomatiske motorer. I Berlin havde han en BMW cabriolet. »Jeg må indrømme, at jeg har en smag for hurtige BMWer,« siger fødselaren, som trods pensioneringen sidste år nu bestrider bl.a. en ambassadørpost ved UNESCOs Styrelsesråd i Paris og posten som formand for festivalorganisationen Golden Days i København.